Denne afdeling har opskrivning til venteliste via www.boinord.dk Det betyder, at du skal stå på venteliste i BOINORD, hvis du ønsker at bo i en af Lejerbos afdelinger i Aalborg eller omegn.
Det betyder også, at du kan nøjes med at stå på venteliste ét sted, hvis du vil bo i Aalborg og omegn.
12 lyse og moderne boliger tæt på hav og strand.
Alle boliger er store, rummelige og ligger smukt placeret på et hjørne midt i Hune, tæt på indkøbsmuligheder og grønne områder.
Afdelingen har 6 stk. ældrevenlige boliger, dog ikke for kørestolsbruger, der ligger i stueetagen.
Boligerne på 1. sal har adgang via trappe med forbindelse til altangang. Der er indgang fra Kirkevej.
Der er gode parkeringsmuligheder for beboere og gæster nord for afdelingen.
Alle boliger har eget depotrum.
Fælles for alle boliger er, at de har et stort åbent køkkenalrum og stue, entre med skabsplads, to værelser og badeværelse.
Der er mulighed for at installere vaskemaskine og kondenstørretumbler i lejemålet.
Der forefindes køle - fryseskab i alle lejemål, og det er muligt at installere egen opvaskemaskine.
Boligerne i stueetagen har udgang til lille have. 1. sals boligerne har en rummelig altan.
Det er tilladt at holde en lille hund.